Datalogi slår igen i efterårsferien dørene op for unge kvinder med flair for it. I år byder programmet blandt andet på rollemodelmiddag med kendt Google-kvinde.
22.09.2011
Unge kvinder får igen i år mulighed for at bruge efterårsferien i selskab med andre kvinder med interesse for IT. Bag initiativet står fire it- og datalogi-studerende i samarbejde med Systematic med støtte fra blandt andet IT-Vest, Prosa, Mjølner, Microsoft og Cryptomathic.
Der er stadig ledige pladser, så i må meget gerne hjælpe med at få buskabet ud blandt de unge kvinder.
Tilmelding og mere information på: http://itcamp.dk/
- Vi vil gerne understrege, at kvinder er super gode til at kode og til alt det tekniske, siger arrangør ph.d.-studerende ved Datalogi, Sarah Zakarias.
Op til campen forsøger vi i at få medierne til at sætte fokus på, hvad kvinder indenfor it faget laver - med udgangspunkt i tre forskellige profiler: Therese Frost Hansen (selvstændig), Aino Corry (konsulent) og Helena Meyer (Terma).
I år byder programmet blandt andet også på en rollemodelmiddag med Michal Segalov fra Google Israel's R&D center. Michal er selv senior software ingeniør på centeret og leder til dagligt et hold af ingeniører og forskere som arbejder på at forbedre Googles netværks infrastruktur. Før det arbejdede hun med YouTubes monetariserings platform og har været med til at lancere en række af Googles internationale søgnings produkter.