Aarhus Universitet havde indbudt til reception for at markere sidste etape af IT Parken. Færdiggørelsen af den sidste bygning, Nygaard, er startskuddet til en ny fortælling om, hvordan Aarhus kan gå forrest som Smart City. Med succeshistorien om IT Parken Katrinebjerg i baghovedet.

01.12.2011 | Marlene Nybro Thomsen

Tillykke med den tredje og sidste etape af IT Parken. Sådan lød det fra alle fire talere, der skulle markere færdiggørelsen af Nygaard bygningen, og dermed slutningen på sidste etape af opførelsen af IT Parken Katrinebjerg. Talerne kiggede tilbage på den rivende udvikling Katrinebjerg har været vidne til. Og de så frem til, hvordan man fremover kan få glæde af de gode rammer for liv og virkelyst til både kaos og innovation.

Tip tap tønde nu kan en ny begynde…
IT Parken er et videns miljø, der giver det vigtige afkast til byen og til hele landet. Det understreger Borgmester Jakob Bundsgaard (S) i sin tale til de godt 100 fremmødte i det nye Auditorium, der kan rumme op til 250 studerende.

- Vi er først lige begyndt, der ligger masser af udfordringer fremover. Med en aktør som Aarhus Universitet på banen er Katrinebjerg kommet på et niveau, som man ikke havde troet muligt. Med Katrinebjerg har I vist et billede på det, der er vigtigt for Aarhus. IT Parken spiller en stor rolle som inspirator og udvikler for, hvordan vi bruger det her felt aktivt. Og det er et afgørende strategisk afsæt for det, vi i Aarhus kommune skal til de kommende år. Vi har netop afsat en pulje på 40 millioner til investering i løsninger med ny teknologi. Teknologien understøtter vores udvikling inden for smarte bygninger, infrastruktur, og andre løsninger inden for velfærdsområdet. Aarhus skal være Smart City, og Katrinebjergmodellen er en, vi bruger til fremtidige innovationsmiljøer, siger han.

Ifølge ham kommer folk til Katrinebjerg for at se, hvordan man skaber så meget innovativ drivkraft. Han mener også, at de nye rammer giver endnu bedre vilkår for innovation og udvikling.

Innovation og kaos
Regionrådsformand Bent Hansen (S) stemmer enstemmigt i. Han understreger, at Katrinebjerg og skabelsen siden 90’erne vil sætte sit aftryk på fremtiden. Det at turde it-udviklingen, turde udfordre og skabe innovation gennem samarbejde mellem forskning og erhverv.

- Dem, der former fremtiden, er dem, der tør tage udfordringen op. Som her på Katrinebjerg. Aarhus Universitet er afgørende for Aarhus og udviklingen i hele regionen. Det er der ingen tvivl om. Her skaber i innovation, der skaber nyttig viden til produktion i virksomheder. Vi håber, at det der bliver skabt her af både kreativitet og kaos er lokomotiv for erhvervsudvikling i hele regionen, som vi ser det med eksempelvis iKraft projektet. Vi skal som det første sted i Danmark udfordre Smart City begrebet med, hvordan vi får os placeret med Smart Region konceptet inden for turisme, transport, miljø, siger han.

AU som slumstormer
Kreativitet og originalitet er forudsætning for at skabe ny viden og ny erkendelse. Ifølge Rektor for Aarhus Universitet og dagens vært Lauritz B. Holm-Nielsen skabes det i gode fysiske rammer. Den nye bygninger giver plads til forskere og studerende, kreativitet og netværksaktiviteter. Men sådan har det ikke altid set ud på Katrinebjerg.

Derfor var det også dagen til at huske på dem, der så mulighederne i et af Aarhus slumkvarterer sidst i 90’erne. Et kvarter der ligger tæt på universitets hovedcampus og som med den sidste bygning strækker sig til 35.000 kvadratmeter på Katrinebjerg som fordeles mellem Alexandra, Datalogi og IMV. Når de 10.000 kvadratmeter til Ingeniørhøjskolen kommer til, svarer det præcist til arealet i Nobelparken. Derfor er Rektor Laurits B. Holm-Nielsen også godt tilfreds.

- På en dag som i dag er det værd at tænke tilbage på alle de, der så mulighederne i, hvordan det her morads kunne blive til noget smukt og vigtigt for byen, landet og os alle sammen. Et godt samarbejde med region, borgmester og erhvervslivet i området og længere væk, der alle har støttet op om initiativet. Uden alle de gode menneskers kræfter og ideer, var det ikke blevet til det i dag. Naboerne er glade for det liv, som er blevet skabt her i området, og jeg håber, at rammerne kan give liv og virkelyst. Det er helt unikt. Pas godt på det, understreger han.

Opkaldt efter Kristen Nygaard
Det er Alexandra Instituttet, IMV og Datalogi, der skal samles i bygningerne. Derfor er bygningen er opkaldt efter Kristen Nygaard, afdød norsk datalog, der med Ole-Johan Dahl er opfinder af objektorienteret programmering og SIMULA. For mere information: læs http://en.wikipedia.org/wiki/Kristen_Nygaard eller tag en snak med Ole Lehrmann, der også har haft fornøjelsen af hans samarbejde.

---

Læs mere om erfaringer med samarbejde mellem de danske universiteter og virksomheder:

”…de private virksomheder har stor gavn af og generelt er tilfredse med at samarbejde med universiteterne. Undersøgelsen underbygger således, at universiteterne udfylder en central funktion i det danske samfund og bedriver relevant forskning, som kommer samfundet til gode. Udgangspunktet for at få endnu flere virksomheder til at samarbejde med universiteterne er derfor godt”.

Hele Oxford Researchs rapport ”Private virksomheders samarbejde med danske Universiteter 2011” kan findes på:

http://www.dkuni.dk/Politik/~/media/Files/Publikationer/Virksomhedssamarbejde%202011.ashx