Fra venstre: Henrik Blunck, Niels Olof Bouvin, Kaj Grønbæk, Mads Darø Kristensen, Marianne Graves Petersen og Mikkel Baun Kjærsgaard.

Ubiquitous Computing and Interaction gruppen på Institut for Datalogi har netop fået bevilget 18 millioner til projektet EcoSense. De skal i samarbejde med ledende miljøforskere udvikle teknologier til at måle, analysere og reducere miljømæssige fodaftryk.

19.12.2011 | Marlene Nybro Thomsen

Hvad er dit CO₂ aftryk? Det er svært at finde ud af, selvom du gerne vil. Måske er der håb forude. Et nyt forskningsprojekt finansieret af Det Strategiske Forskningsråd (DSF) skal udvikle metoder til omfattende måling, modellering og analyse af de komplekse faktorer, der påvirker vores CO₂ aftryk. Hypotesen er at den rette kombination af mobil sensorteknologi, positionering og kollektive målinger i kombination med miljøanalyser kan give os svaret.

Viden påvirker folks aktivitet
Undersøgelser viser, at hvis borgere og medarbejdere i virksomheder er bevidste om, hvordan de påvirker klimaet, kan man opnå en reduktion af CO₂ aftryk med 5-10 % ved ændret adfærd. Men den nødvendige viden er ikke tilgængelig for folk i hverdagen.

Projektet EcoSense benytter f.eks. smartphones som miljø-sensorer til gennem kollektive målinger at skabe passende anonymiserede billeder af folks bevægelses- og adfærdsmønstre i byer, i offentlige institutioner og i virksomheder. De skal bruges til at kortlægge CO₂ fodaftryk og præsentere analyser for individer og beslutningstagere på en forståelig måde med visuelle værktøjer.

- Med EcoSense skal vi blive bedre til at kvalificere de beslutninger, vi træffer med hensyn til miljøkampagner i f.eks. i ”Grøn By”, og ”Grøn virksomhed” initiativer. I dag mangler man viden om, hvordan initiativerne virker.  Med kollektive målinger kan man mere effektivt kortlægge bevægelsesmønstre i en by. Og få en bedre forståelse af om cykel kampagner, etablering af betalingsringe eller nye kollektive trafikruter har den ønskede effekt, understreger leder af projektet, professor Kaj Grønbæk, Datalogisk Institut Aarhus Universitet.

Et andet eksempel kunne være behovsbestemt gadebelysning, hvor man i stedet for blot at slukke gadelygterne kan bruge kollektive målinger til at lære byens rytme at kende og optimere den måde, man styrer gadebelysning på, ud fra viden om aktiviteter over tid og årstider. På den måde kan man spare energi uden at skabe utryghed.

Kvantitet og kvalitet går sammen
Projektet kombinerer to niveauer af data. Der er en bred kvantitativ data del, der omfatter kollektive målinger og statistik. De data skal kombineres med kvalitative data, der går i dybden med at finde implikationer for de mennesker, der er involveret. Dermed supplerer projektet mønsteranalyse af brug med, hvad folk forstår ved brug. Det skal man forstå for at kunne designe til folk.

- Man kan oplyse, og man kan gøre det usynlige forbrug synligt. Konsekvensen af ens forbrug kan kommunikeres på mange måder. Men det kræver brugerinddragelse og forståelse for, hvad der motiverer. Vi skal omsætte den viden ind i designet for at forstå, hvordan vi kan påvirke, siger Johanne Mose Entwistle. Hun er etnograf ved Alexandra Instituttet, der medbringer erfaring fra tidligere energi-projekter (ex. MCHA og Outsmart).

Miljø sensorerne med i lommen
I dag bruger man i stort omfang de stationære sensorer, der er etableret rundt i landet som udgangspunkt for mange beslutninger. Men ifølge Kaj Grønbæk kan vi reducere behovet for målestationer i omgivelserne og i stedet supplere med det avancerede måleudstyr som folk går med i lommerne. - Ganske anonymt og frivilligt selvfølgeligt - tilføjer Kaj Grønbæk.

- Vores teknikker er inspireret af dem, man kender som crowd sensing, hvor det drejer sig om at få overblik over f.eks. hvor mange folk, der er i et givet område, og hvordan de bevæger sig baseret på mobiltelefonaktiviteten i området.  Vi skal kombinere den slags teknikker med miljømæssige modeller og såkaldte makroskopiske analyser til at skabe overblik over store mængder af tids- og positionsstemplede data, siger Post Doc Mikkel Baun Kjærgaard, der skal være ansvarlig for delaktiviteten om kollektive målinger i projektet.

Her kommer også miljøforskningen fra AU-Herning og NORDSTAR ledet af professor Michael E. Goodsite i spil.

- Der er helt oplagte muligheder for synergi mellem Nordic Centre of Excellence NORD-STAR og EcoSense. Med klimaforskere fra partnere i alle de nordiske lande, er NORD-STAR et forskningsprojekt, der har fokus på at skabe en nordisk region, der kan tilpasse sig til de uundgåelige konsekvenser af klimaforandringer og de utilsigtede konsekvenser af klimapolitik, siger Michael E. Goodsite.

Bidrag fra mange institutioner
Partnerne i NORD-STAR, herunder Linköping University i Sverige og ProjectZero i Sønderborg, får rig mulighed for at bidrage med deres viden og kompetencer inden for klimaområdet til et initiativ, der har potentiale til at udvikle sig til noget endnu større og længerevarende end det, de oprindeligt har fået midler til.

- EcoSense er en utrolig perspektivrig aktivitet for AU Herning, og det er en aktivitet, der samler mange af AU Hernings kompetencer i ét projekt. AU Herning går helhjertet ind i projektet med medarbejdere fra ingeniørdisciplinen, den økonomiske disciplin og en række miljøeksperter, understreger Michael E. Goodsite.

EcoSense er samtidig et projekt, der er med til at bygge en bro mellem AU Herning og de øvrige fakulteter på AU samt samarbejdspartnere uden for universitetet, som eksempelvis det lokale erhvervsliv.

Metoderne i EcoSense skal afprøves og anvendes i en række forsøg med slutbrugere i forbindelse med ”Grøn By” initiativer i Aarhus, København og Sønderborg samt i de deltagende virksomheders aktiviteter inden for CO₂ måling, elektriske biler og skibsfart.

Kompetence i positionering, sensor fusion og aktivitetsgenkendelse
Ubiquitous Computing and Interaction gruppen ved Institut for Datalogi leder projektet og bidrager med en række kompetencer inden for positionering, sensor fusion og aktivitetsgenkendelse baseret på positionering. Det er i høj grad erfaringerne fra Galileo projektet, der nu bliver ført videre.  Se eksempelvis i dette indslag fra TV2 Østjylland, hvordan teknologierne er med til at spotte en syg ko.

- Med de teknikker vi har udviklet i eksempelvis Galileo kan vi ud fra en App på folks mobiltelefon regne ud om de cykler, går, kører i bil eller tog, og hvilken aktivitet de er del i. Også indendørs. Dem skal vi nu arbejde videre med i et miljø perspektiv, siger Kaj Grønbæk.

Kick-off til januar 2012

Læs også om Alexandra Instituttets rolle i EcoSense

Deltagere:

Forskningsinstitutioner:

• Institut for Datalogi, AU Ubiquitous Computing and Interaction gruppen (IT-forskning)
• AU Herning og Nordic Center of Excellence NORD-STAR (Miljøforskning)
• Alexandra Instituttet, Business and Processes Lab, (Miljøetnografi og effektvurdering)

Virksomheder:

• Insero Business Services A/S
• Marimatech A/S
• Klimabevidst.dk
• GridManager A/S

Grøn By Initiativer

• Project Zero A/S, Sønderborg
• Københavns Kommune, Miljøafdelingen
• Aarhus Kommune, Teknik og Miljø

Internationale deltagere:

• Bits to Energy Lab, Department of Computer Science, ETH Zurich
• Technische Universität, Dortmund

Linköping University, Centre for Climate Science and Policy Research